Til forside Gormitier.dk

Gormitier.dkGormitier.dkGormitier.dk
Gormiti Nyheder
Gormiti NyhederGormiti NyhederGormiti NyhederGormiti NyhederGormiti NyhederGormiti NyhederGormiti NyhederGormiti Nyheder
GormitiDex
GormitiDexGormitiDexGormitiDexGormitiDexGormitiDexGormitiDexGormitiDexGormitiDex
Gormitier-Serier
GormitierGormitierGormitierGormitierGormitierGormitierGormitierGormitier
Gormiti Quick Ref
GormitiDex - Quick ReferenceGormitiDex - Quick ReferenceGormitiDex - Quick ReferenceGormitiDex - Quick ReferenceGormitiDex - Quick ReferenceGormitiDex - Quick ReferenceGormitiDex - Quick ReferenceGormitiDex - Quick Reference
Gormiti Magasiner
Gormiti BladeGormiti BladeGormiti BladeGormiti BladeGormiti BladeGormiti BladeGormiti BladeGormiti Blade
Gormiti Legetøj
Gormiti LegetøjGormiti LegetøjGormiti LegetøjGormiti LegetøjGormiti LegetøjGormiti LegetøjGormiti LegetøjGormiti Legetøj
Gormiti Film
Gormiti FilmGormiti FilmGormiti FilmGormiti FilmGormiti FilmGormiti FilmGormiti FilmGormiti Film
Gormiti Historien
Gormiti HistorienGormiti HistorienGormiti HistorienGormiti HistorienGormiti HistorienGormiti HistorienGormiti HistorienGormiti Historien
Om Gormitier.dk
Om Gormitier.dkOm Gormitier.dkOm Gormitier.dkOm Gormitier.dkOm Gormitier.dkOm Gormitier.dkOm Gormitier.dkOm Gormitier.dk
Pokeball.dk
Til Pokeball.dkTil Pokeball.dkTil Pokeball.dkTil Pokeball.dkTil Pokeball.dkTil Pokeball.dkTil Pokeball.dkTil Pokeball.dk

Gormiti & alle
respektive navne er et
registreret varemærke™ ®

Copyright ©
Giochi Preziosi

Officielle danske Gormiti hjemmeside

dk.gormiticlub.com


Gormiti!

 


HISTORIEN OM GORMITI

På en fjern ø i en fjern fortid begynder historien om Gormitierne. Den storslåede ø Gorm var engang beboet af fredelige og naturelskende indbyggere. Men Magor ødelagde alt ved at vække den sovende vulkan i Ildbjerget. Hele øen og dens indbyggere gik til grunde.......den gamle spådom var gået i opfyldelse: ”Fra dybet vil det onde komme, og hvad der er sikkert vil forsvinde, og hvad der ikke er, vil komme!” Mange årtier gik og Magor herskede enevældigt på øen Gorm. Men uden at have fjender at bekæmpe, blev den onde energi langsomt svækket: uden sjæle, ingen fornyelse af energi. Magors ondskab vendte sig mod ham selv. Hans onde og triumferende latter blev langsomt til en arrig snerren. Hans styrke forsvandt også, så derfor besluttede han at flytte tilbage til vulkanens indre, hvor han kunne samle fornyet energi til igen at give sine kræfter frit løb.

MagorIldbjerget

En efter en kravlede hans folk tilbage i Ildbjerget og forsvandt i den kogende magma og efterlod øen Gorm øde og livløs. Flere årtier gik og imens ventede Den gamle Vismand længe i sit hemmelige gemmested, hvor han græd mange tårer for sine gamle venner, som nu ikke var længere. Legenden fortæller, at hans tårer blev til en blå og lysende klar flamme, som fik navnet Livets Øje. En flamme som huskede Den gamle Vismand på hans mål: at genopbygge Gorm og opnå den endelige sejr over Magor – Den onde Hersker. Efter Magor og hans folks tilbagetog, og da Den gamle Vismand var vendt tilbage til sin ø, begyndte Livets Øje at skinne endnu mere. Et langt og udmattende arbejde ventede Den gamle Vismand: at give Gormiti folket nyt liv.

Den Gamle VismandDen Gamle Vismand Skaber Gormitier

Han var nødt til at genskabe sit folk og for at gøre dette, besluttede han at benytte naturens elementer og forme dem med sine kræfter. Der opstod derfor 4 Gormiti folkeslag:

Skov folket: hårdføre og kloge som gamle træer.
Luft folket: adrætte og muntre som fugle.
Hav folket: hurtige og snedige som fiskene i havet.
Jord folket: stærke og storsindede som Moder Jord.
 .........................

Den gamle Vismand var tilfreds med sit arbejde, men vidste også godt, at vulkanen ulmede. Og han vidste også, at dens ondskab ville vågne op igen. Som modvægt skabte han nogle Ledere, der var større og med flere kræfter end de almindelige Gormiti folk. En Leder blev skabt til hvert folk. De blev skabt uden erindringer og allerede voksne, og de blev sendt til hver sin landsby. Under de store muskler og kraftfulde sjæle skjulte sig venlige folk, der var parate til at dø for deres eget folk.

En skønne dag blev Magors onde energi så lysende og kraftig som den havde været én gang før og hans tilbagevenden til Gorm var nær …. meget nær! Denne gang skulle invasionen ikke være så altødelæggende som første gang. Magor huskede den fejl, som han havde begået ved at ødelægge alt og alle og samtidig ødelægge det, der kunne sikre hans energi. Denne gang skulle hans undersåtter - bestående af Lava folket og Magma folket - erobre Gorm uden at ødelægge den, men i stedet herske over Gorm og gøre Gorm og befolkningen på Gorm til sine slaver for derigennem at få de nødvendige midler til at vedligeholde kræfterne.

Så en skønne dag viste der sig fra den røg, som dagligt kunne ses på Ildbjerget, nogle gloende røde spor på himlen. Først lignede de bare lavasten, men Den gamle Vismand indså straks, at disse røde spor var Lava folk, som Den onde Hersker Magor havde kastet op mod himlen fra Ildbjergets indre. Den gamle Vismand advarede straks alle Lederne med et telepatisk signal og de sikrede alle Gorms landsbyer med det samme. Der var ingen tid at spilde: Den uendelige krig mellem det gode og det onde var ved at starte igen. Men den frygtelige Magor var gået længere end det.… ikke blot havde han planlagt angrebet på øen, men med sin sorte magi angreb han alle folk på øen. Hans magi var ikke tilstrækkelig til at ødelægge dem, men nok til at folkene ikke anså de andre folk som venner. Folkeslagene stolede ikke på hinanden længere. De som havde været venner før, turde ikke være det længere. Det var sådan at den store slag begyndte. Alle folkeslagene begyndte at kæmpe, ikke bare mod de onde folk fra vulkanen, men også mod hinanden og alle drevet af ønsket om at erobre og dominere, og alle var overbeviste om, at den eneste måde at opnå fred igen, var at herske over alle andre.

Den første fase af det store slag mellem Gormitierne om øen Gorm var lige begyndt…

Klik her for STORT kort over Gorm!

Gorm - Klik for STORT kort!

Gormitier.dkGormitier.dkGormitier.dk


Til toppen